2001: A Space Odyssey

Her til aften var jeg lige et smut i Cinemateket for at se den udødelige sci-fi kult klassiker 2001: A Space Odyssey af Mr Stan Kubrick og det er altså stadig en milepæl indenfor genren med alt hvad det indebærer – lydsiden, billedsiden, plot, dialog og meget mere.

Måske er det antallet af gange man ser en film, der gør at man begynder at notere helt andre ting i filmen. Det kan være sig små ubetydelige ting, som man egentlig kan undre sig over hvorfor man lige lægger mærke til lige netop det. Eller det kan være noget man simpelthen bare aldrig har tænkt over før.

Idag lagde jeg i hvert fald meget mere mærke til de matte paintings (store malerier der skal forestille horisonter m.m.) der danner kulisse baggrund for hele The Dawn of Man parten af filmen. De virkede usandsynlige kunstige (dog fantastisk udført) og nogle steder lige en tand for ujævne men på en eller anden sjov facon virkede det også bare helt vildt cool og nonchalant gennemført. Det må da i grunden egentlig også være ret kompliceret at få det skidt til at fungere og arbejde sammen. Forgrund og baggrund together så det virker plausibelt tænker jeg. Håndværk.

Jeg har egentlig tænkt på det før eller stødt på det i andre film hvor man tænker om scenen nu ER skudt på ægte ocean eller om det bare er den perfekte lyssætning, vind og andre omgivelser der gør mange optagelser i..hmm f.eks Jaws, til at ligge lige på grænsen. Men det er faktisk ret sjovt at sidde under en film og tænke over de forskellige trick og finesser der er opfundet for at få skidtet til at virke autentisk.

Men tilbage til filmen hvor jeg ved denne screening fandt flere gode eksempler på elementer Hr George Lucas har luret grundigt af til Star Wars (ikke at det nu egentlig skulle være nogen hemmelighed). Bare tag alt miniature arbejdet til rumskibene. Et smart træk af Lucas af tage den måde at bygge den slags rumskibe på til sig og kalde det Kit Bashing. Under tilblivelsen af Star Wars episode 4, havde filmsættet hjemmebase ved siden af en modelbyggesæt fabrik hvor det nyopstartede Industrial Light & Magic imperium fik lov til at dykke dybt i samtlige af fabrikkens model legetøjs produkter. Og således blev 9 ud af 10 rumskibe m.m. bragt til verden. Lidt 2. verdenskrigs tysk tank her, lidt ubåd der og en masse forskelligt flymateriale fra en Messerschmidt der, sådan, et styk Millenium Falcon (og måske også lidt isolerledning, en spand, skrald fra plastik og metal containere). Genialt.Jeg er i hvert fald ganske tosset med deres kreative ide-rigdom der omkring midt i 70’erne.

Desuden kan jeg næsten se for mig hvordan Lucas har set månebase landingen (hvor de skal ned og tjekke monolitten ud) med store øjne lige på det tidspunkt hvor skjoldet går op for rumskibet, så det kan blive opslugt og fragtes sikkert ned og ind i basens interiør. Selve skjold vingerne tænker jeg på. Der må han have set sig visionen for det der senere skulle gå hen og blive et udødeligt ikon i Star Wars serien : The Star Dreadnought Executor, som er Vader’s flagskib. Måske er det bare mig men jeg kunne i hvert fald godt forestille mig det.

Bortset fra det er filmens sidste halve time en fantastisk oplevelse og for mit vedkommende første gang at jeg i det hele taget har set filmen på stort lærred, så oplevelsen blev dobbelt op. Altså, man må jo tænke på at vi er i 1968 så hvordan formulerer og visualiserer man en rejse gennem tid, sted og dimension – en slags Stargate, hvorefter vi havner et uidentificerbart sted med interiør af fineste Mathew Barney agtigte kulisser. Det farveræs eller farvemætning man udsættes for i den halve times tid (foruden den første 1½ timen også bevares) er så grotesk lækker, at undertegnede fik lyst til at styrte ned fra række 9 (det var i bio Carl) sæde 9 og bare smage på lærredet. Det var uimodståeligt lækkert, føj. Grynede, knas klare farvemotiver i lige dele komplementære skud, henover special effects hvor man ganske enkelt hælder farvet maling i et stort vandkar og filmer fra forskellige vinkler samt redigerer i hastighed. Føj hvor det virker på en 30-årig science fiction fan at fineste karat.

Det er altså et lækkert tema Cinemateket har givet os denne april måned. Science Fiction, krigsfilm og godt og blandet med Miss Spacek (man skal da se Carrie bevares).

Next stop Alien – Den 8 Passager.

Reklamer

~ af Brian Ravnholt Jepsen på april 17, 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: