Forårsudstillingen 2008 – MetroXpress

Update

Så har anmeldelsen ramt avisen omsider men som freelance anmelder må man desværre finde sig i, at avisen kan tillade sig at redigere i indlægget. Og desværre lige den del hvor de fleste personlige argumenter indtræder. Derfor er det skønt at jeg kan præsentere den fulde version her nedenfor. Nederst kan man finde linket til net-udgaven.

Galskab savnes!

Forårsudstillingen – ’21’, Kunsthal Charlottenborg

Af : Brian Ravnholt Jepsen

2 ud af 6 glober

I disse dage kan man opleve den nye Forårsudstilling ved navn ’21’ , refererende til det 21. århundrede som tema. Chefkurator er New York designeren Karim Rashid.

Egentlig kan jeg godt lide ideen om en kurateret censureret udstilling set i forhold til tidligere tiders brogede landhandel af ting og sager, skidt og kanel, samt gak og gøgl. Man får samling på tingene. Et mere samlet udtryk.Hvis det altså lykkes selvfølgelig. Men samtidig er initiativet risky business, da man meget vel kan få udelukket nogle utrolig stærke vedkommende værker, hvis de ikke lige kan kategoriseres ind under kuratorens smag.

’21’ er en flot udstilling men vedkommende bliver den aldrig helt. Den er alt for poleret, tam og tæmmet. Rashid’s design skinner igennem overalt og mainstreamer udtrykket. Underholdningen udeblev og udfordringerne svigtede. Mangfoldigheden er til stede, diversiteten nogenlunde men hvor er nerven? Kvaliteten er i top over næsten hele linien, lækkerhedens design overeksponeret men hvor er kanten?

Ligeledes er der kun få humoristiske indslag men dem der er, er til gengæld fantastiske. Jeg savner galskab og store armbevægelser! Mere antihøjteknologi som Søren Bjørns kasettebånd! Mere legebarns-nysgerrighed på højt nørdniveau, som 8-Bit Klubbens gameboy elektro reprogrammering! Mere underfundig skævhed som Morten Jacobsens subtile sav i loftet! En metafor for flugt ud af den pæne designsfære, hvor den strømlinede lækkeri høvl har slebet samtlige utilpassede fanden-i-voldske rebeller. Tarveligt.

Kunsthal Charlottenborg

Nyhavn 2, 1051 København K

Tlf : +45 3313 4022, +45 3336 9050

Tirsdag – Torsdag: 12 – 21

Fredag – Søndag: 12 – 17

Mandag lukket

www.kunsthalcharlottenborg.dk

Update.

Da jeg kun har 260 ord til rådighed, så er det selvsagt, at der er ting i en sådan anmeldelse der må udelukkes. Ting som jeg ellers gerne ville have nævnt/diskuteret/fokuseret på. Men trange kår gør, at jeg må fokusere som jeg gør samt administrere mine holdningsbeskrivelser således, at jeg med mine 260 ord kan få mine argumenter gjort tydelige.

Men i grunden undrer jeg mig. Udstillingen undrer mig. Jeg synes Rashids trademark er plantet lige lovligt groft på udstillingens samlede udtryk og det finder jeg problematisk og strider imod min holdning til kuratorens rolle. Er det de 90 deltagere udstillingen handler om eller er det i grunden Karim Rashid? (og her tænkes også på den kolossale eksponering manden har fået i samtlige medier). Hvor ligger fokus? For jeg bliver en kende forstyrret af kuratorens selvpromovering (uanset om det i grunden er intenderet).

Bortset fra det er der en håndfuld flere værker på udstillingen end dem jeg har haft plads til at nævne, som gør sig godt.

Vilsbøl De Arce er en ret smuk video bestående af performativ avantgardistisk dans i designet tekstiler. Lydsporet er enkelt og stemningsfuldt og ligeledes komponeret til netop videoen. Det virker ret godt og mere eller mindre fuldender oplevelsen af seancen. Ligeledes er koreografien interessant. Men alligevel begyndte jeg at miste interessen efter små 8-10 minutter til trods for de forskellige interval skift i performancen. Det er en video der kræver en del tålmodighed og måske er 15 minutter lidt for lang tid. Introen virker bedst for mig vil jeg mene.

Som Torben Sangild var inde på i hans anmeldelse, finder jeg også Nikolaj Holm Møllers sort/hvid close-up fotos af menneskelig karakter, ret umulige at overse. Knivskarpe og temmelig voluminøse nærmest kravler de ud af væggen og bliver enormt påtrængende. Superintimitet så man kan smage det. Og værkerne er enkle. Der er ikke så meget pis eller gimmicks. “klik-klik-klik-klik”, sådan, 4 fotos i fantastisk kvalitet. Man kan se hvad det er og forholder sig til det prompte. Det tiltaler mig.

Janni-Mai Larsen har også fat i noget af det mere spændende med hendes miniature inferno, indelukket i en stor glas/plexikasse. Et slags slaraffenland af uhåndterbar fantasicirkus med alverdens tingel-tangel i allerfineste pigefarver. Et lille lukket Coney Island der leder mine tanker hen på banegårdens model togs-landskabskasse nede ved udgangen mod Istedgade. Værket er fuld af narrestreger og der er alligevel et eller andet rart meditativt ved bare at stå og stene over det. Første gang jeg så hendes cirkus-lyskasser, var på KE i efteråret 2007. Dengang var det 3 meget mindre kasser med knap så meget pang og tjubang, men det gav en god ide om hvor hun bevægede sig hen. Resultatet på denne udstilling er ret godt.

Krabbesholm Højskoles bidrag synes jeg indkapsler tidens tendens indenfor den sociale undersøgelse og det som mange 1 og 2 års elever på akademierne roder med pt. Det sociale engagement i fundering samt reorganisering/reetablering/restrukturering af det offentlige rum m.m. er efterhånden set i mange udstillinger. Jeg synes deres bidrag er sjovt men jeg må være ærlig og sige, at jeg snart har brug for at se noget virkeligt ekstraordinært på den front før jeg føler, at der er kommet et frisk pust på den fløj. Jeg synes stadig uomtvisteligt, at Parfyme drengene roder med de mest interessante aspekter og projekter af den slags.

Ben Clement og Sebastian de la Cours ‘City of the (Re)orientated er et fantastisk møgsirligt byggeriparadis i miniature format. Alternative bosteder. Sociale strukturer reorganiseret samt et væld at underfundige påfund. Det fungerer suverænt fordi selve opbygningen af værket er udført således, at værket i sig selv er gennemhullet eller transparent (forstået på den måde, at man kan se igennem overalt så samtlige strukturer og opbygning bliver synlige). Det er visuelt lir og lækkerier af håndværksmæssig overdådighed.

Og så er der lige Line Bjørns video “90”. Det er satme fjollet på den helt rigtige Monty Python, videocollage agtige måde. Den varer kun lidt over 2 minutter men alligevel trækker man bare på smilebåndet, for værket er bare så nonchelant leveret og med en nærmest underspillet attitude. Ikke så meget pis, kun forsøget på at indkapsle hvad der skal ligne 90’er ikoner i bedste nostalgiske flashbacks…bom!. Færdigt arbejde.

Mathias Juel Christensens sort/hvid foto “Rundkørsel i Kina” er også et mindeværdigt lækkert værk. Den slags fotos kan jeg ikke rigtig blive træt af. Måske er det pga fraværet af egentlige tanker om det som et helt reelt stykke kunst. Selvfølgelig er det det, men alligevel er det jo “bare” et stykke realitet, udlevet og situationeret et helt andet sted i en anden virkelighed. I grunden ser jeg det nok mere som et fantastisk snapshot, som man lige efter man har taget det, bare ved skal fyres op i kæmpe størrelse og så skal det nok gå alt sammen. I hvert fald drager det.

http://metroxpress.dk/dk/article/2008/04/22/10/2500-66/

Advertisements

~ af Brian Ravnholt Jepsen på april 15, 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: