80’er cartoons (mostly japanese og Bravestarr)

Her den anden aften sad min kæreste og jeg og prøvede at huske nogle af de der rigtig ikonografiske mindeværdige 80’er tegnefilm man kunne se på Sky Channel og Super Channel i programmer såsom Fun Factory, hvis man kan huske den slags.

Min kæreste var ude efter en speciel tegnefilm men havde glemt titlen. Braveheart var hendes sidste bud hvorefter hun gav op. Og så var det såmænd blevet tid til at youtube den. Hold da helt kæft man fik noget for pengene og et fantastisk ride direkte ned ad memory lane.

Det viste sig at det var Bravestarr min kæreste tænkte på og det er altså virkelig en fantastisk vignet de fik skruet sammen dengang. Eyes of the hawkEars of the wolfStrength of the bearSpeed of the puma. Udødelige linier. En rumsherif der sørger for ro og orden i en anden tid. Det er guf for enhver knægt, inklusiv undertegnede.

Vi fandt forskellige kavalkader af videoer, der præsenterede op til ca 30 minutters ren og skær cartoon-intro på alt fra M.A.S.K. til JEM og det der virkelig i særdeleshed vækkede min opmærksomhed var måden de fleste titelmelodier kunne minde ufatteligt meget om hinanden. Det var ligesom om at de ejede den samme opskrift. Mange var bygget op over lige dele elektrolyd med usandsynlig slightly heavy-metal agtig forsanger der i nærmest bedste falcet, råber/synger/skriger (alt efter hvilken tegnefilm vi snakker) titlen om igen og igen. Og gerne krydret med ivrig leadguitar a la japansk 80’er udgave af en finere poleret Slash. Jeg kom i hvert fald ufrivilligt til at tænke på ham Oliver (var det ikke det han hed) fra X-Factor. Han var sådan en fin heavy-metal aktiv gut der rent faktisk kunne synge og akkompagneret med de rigtige elementer af instrumenter, kunne jeg såmænd sagtens forestille mig et sejt cartoon tema straight out of the eighties.

En helt anden ting var tegnefilmen Silver Fang. Det viser sig at der findes fantastiske videoer på youtube hvor en flok friske unge fyre har siddet og lagt dansk “tale” på flere af disse tegnefilm, der omhandler en heltehund. Det er mildest talt vanvittigt plat og sjovt. Meget ovre i det mandrilske univers, bare meget meget mere ude af kontrol. Der er virkelig nogle momenter der bør opleves. Det kunne være fedt at finde flere af disse voice-over film som er værd at bruge en smule tid på. Især hvis det er lige så sjovt og plat.

Jeg smider et par links ned. Og modtager gerne andre.

http://youtube.com/watch?v=Bto7l3cKhvk

http://youtube.com/watch?v=kmOlqQ8H-aQ

Reklamer

~ af Brian Ravnholt Jepsen på april 14, 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: